Vil du være med til at forme Midpoints arbejde?

Midpoint er en ung kristen udviklings- og missionsorganisation, der arbejder for at skabe langsigtede forandringer i børn og unges liv i Nigeria. Det gør vi gennem lokale partnerskaber, uddannelse og kapacitetsopbygning – med et klart mål om, at forandringen skal være lokalt forankret og bæredygtig. Og vi gør det på en helt unik måde med en lokal bestyrelse i Nigeria, der sikrer at arbejde rykker!

Arbejdet vokser. Det samme gør behovet for mennesker, der vil tage ansvar. Derfor søger vi nu nye bestyrelsesmedlemmer, som har lyst til at være med til at præge retningen i en organisation, der allerede gør en reel forskel – og som har ambitioner om og strategi for at gøre meget mere.

Bestyrelsesarbejde med mening

På billedet kan du se vores bestyrelse med en masse impact-breve, skrevet af de børn og unge som vi allerede har i uddannelse. For i Midpoint er bestyrelsen ikke en formalitet. Den er et aktivt fællesskab, hvor strategi, værdier og virkelighed mødes. Bestyrelsen er med til at sætte retning, stille de svære spørgsmål og sikre, at vores engagement i Nigeria bliver ved med at være både ansvarligt, relevant og tro mod vores kristne værdigrundlag.

Samtidig er bestyrelsen et sted, hvor vi lærer sammen med vores venner i Nigeria. Vi lærer om udviklingsarbejde. Om missionspraksis i en moderne kontekst. Om samarbejde med lokale partnere i Nigeria. Og om, hvordan man driver en organisation, hvor tro og professionalisme går hånd i hånd.

To forskellige profiler – samme engagement

Vi leder efter to typer mennesker, som kan supplere hinanden.

  1. Den ene er den erfarne profil. Dig, der har arbejdet med ledelse, strategi, økonomi, fundraising, jura, bestyrelsesarbejde eller internationalt engagement. Dig, der kan bidrage med overblik, struktur og sparring – og som har lyst til at bruge din erfaring i en kristen organisation med globalt udsyn.
  2. Den anden er den engagerede, yngre profil. Dig, der brænder for verden, for global retfærdighed og for at gøre en forskel som kristen. Dig, der måske ikke har siddet i en bestyrelse før, men som har lyst til at lære, tage ansvar og være en del af et fællesskab, hvor man vokser sammen. Hos Midpoint ser vi bestyrelsesarbejde som noget, man også kan oplæres i.

Fælles for begge profiler er lysten til at engagere sig, stille sig til rådighed og være med til at forme noget, der rækker ud over én selv.

Hvad betyder det konkret?

Som bestyrelsesmedlem i Midpoint er du med til at:

Bestyrelsen arbejder tæt sammen med lokale partnere i Nigeria og har særligt fokus på børn og unge, uddannelse og langsigtet effekt.

Hvad får du med dig?

Du får indflydelse i en ung organisation med tydelig mission og voksende impact. Du får indsigt i kristent udviklings- og missionsarbejde i praksis. Du bliver en del af et bestyrelsesfællesskab præget af tillid, faglighed og fælles ansvar. Og du får mulighed for at kombinere tro, engagement og professionel bestyrelsespraksis på en måde, der faktisk gør en forskel.

Praktisk ramme

Bestyrelsen mødes fysisk i Århus fire lørdage om året og online en time til opfølgning en måneds tid efter det fysiske møde 4–6 gange årligt. Derudover kan man engagere sig i udvalg efter interesse og tid. Bestyrelsesarbejdet er ulønnet. Du bliver valgt for to år med mulighed for genvalg. Næste generalforsamling og Impactday er lørdag den 9. maj 2026.

Har du lyst til at høre mere?

Hvis det her vækker din nysgerrighed, er du meget velkommen til at tage en uforpligtende snak. Kontakt bestyrelsesformand Henrik Engelbrekt Refshauge på telefon 2721 3334. En kort motiveret henvendelse er rigeligt i første omgang. En egentlig ansøgning kan sendes til info@mpoint.dk.

Og læs meget mere her på hjemmesiden om den forskel vi allerede gør og de planer vi har for fremtiden, hvor vi gerne vil have dig med ombord.

Midpoint er for dig, der ikke bare vil støtte på afstand – men være med til at forme fremtiden.