| Vi sad i bestyrelsen herover med ti håndskrevne breve i hånden og fik tårer i øjnene i lørdags … Clement er netop kommet hjem fra Nigeria. Han var afsted for at koordinere og skabe nyt sammen med vores lokale bestyrelse der. Men hans kuffert var lidt tungere end da han tog afsted. Ikke af ting – men af stemmer. |
En gruppe elever fra vores samarbejdsskole, Knosk School, kom løbende for at nå ham. I hænderne havde de en brun konvolut. Indeni lå håndskrevne breve fra alle ti børn og unge, som Midpoints venner støtter. De er til DIG! |
| Hvert enkelt barn havde sin helt personlige beretning om den forskel, DU har været med til at gøre i hans/hendes liv, ved at sende dem i skole. Brevene fortæller om forældre, der kæmper for at få mad på bordet. Om lange gåture til skole. Om frygten for at måtte blive hjemme, sælge på markedet eller blive gift for tidligt, eller i værste fald – blive handlet. Men brevene fortæller også om noget andet: om håb, ansvar og drømme. “Jeg var lige ved at adoptere en af pigerne, vi har sendt i skole”, fortæller Clement på billedet herunder. “Den ærlige måde hendes taknemmelighed kom ud af hjertet på var uimodståelig skøn”. Han fortalte hende: “Jeg er glad for du her, og jeg håber du vil arbejde hårdt, og bruge studierne til at få et arbejde”. |
Andre om at blive musiker, kirurg eller robotingeniør. Fælles for dem alle er erkendelsen af, at skolegangen ikke er en selvfølge men et privilegium, som nogen har valgt at give dem. Vi sad med brevene i hånden til bestyrelsesmødet i lørdags, og fik tårer i øjnene, fordi de er et konkret vidnesbyrd om, at din støtte virker, Henrik! Den bliver set. Den bliver taget alvorligt. For børnene betyder den ikke bare skolegang, men værdighed, valgmuligheder og en fremtid, der ellers ville have været slukket. Vi har lovet at sige TAK til dig, fra børnene, fordi du er med til at skrive næste kapitel i deres liv! De bedste hilsener fra Henrik, Formand i Midpoint Danmark PS: Hvis du også vil hjælpe i dag, så brug linkene lige herunder. Her kan du lave en fast aftale om at hjælpe børnene hver måned. Det koster kun 140 kr. pr. barn om måneden, og det er altafgørende for deres fremtid. Send et barn i skole – støt fast med MobilPay. (Engangsoverførsel sendes til MobilPay nr. 45436) Send et barn i skole – støt fast med Betalingskort Send et barn i skole – engangsstøtte med Betalingskort |