I en tid, hvor vi taler om \u00f8konomisk v\u00e6kst, teknologiens fremskridt og kampen mod klimaforandringer, m\u00e5 vi ikke glemme de millioner af mennesker, der fortsat lever i ekstrem fattigdom. Verdensbankens seneste rapport afsl\u00f8rer en chokerende sandhed: den globale indsats mod fattigdom er g\u00e5et i st\u00e5. Efter \u00e5rtiers fremgang er vi vidne til, at antallet af mennesker, der lever for under 2,15 USD om dagen, stadig er h\u00f8jere end f\u00f8r pandemien. Det er uacceptabelt, og vi, som globalt f\u00e6llesskab, m\u00e5 tage ansvar.<\/p>\n\n\n\n
En tabt kamp?<\/strong><\/p>\n\n\n\n If\u00f8lge rapporten er vi p\u00e5 vej mod et “tabt \u00e5rti” i kampen mod global fattigdom. Pandemien, konflikter og de stigende leveomkostninger har sat fattigdomsbek\u00e6mpelsen i st\u00e5. S\u00e6rligt i Afrika syd for Sahara er situationen kritisk \u2013 to tredjedele af dem, der lever i ekstrem fattigdom, befinder sig her. Det burde f\u00e5 alarmklokkerne til at ringe hos verdens beslutningstagere. Det er ikke nok at konstatere problemerne; vi har brug for handling nu. Det er vores ansvar at sikre, at vi ikke mister endnu et \u00e5rti \u2013 og endnu flere menneskeliv \u2013 til fattigdom.<\/p>\n\n\n\n Verdensm\u00e5lene er ved at glide os af h\u00e6nde<\/strong><\/p>\n\n\n\n Verdensbanken fastsl\u00e5r, at vi er langt fra at opfylde FN\u2019s Verdensm\u00e5l nummer \u00e9t om at udrydde ekstrem fattigdom inden 2030. Med den nuv\u00e6rende udvikling vil det tage tre \u00e5rtier at udrydde ekstrem fattigdom og mere end et \u00e5rhundrede at l\u00f8fte alle over gr\u00e6nsen p\u00e5 6,85 USD om dagen. Vi har brug for en systemisk forandring, der adresserer de underliggende \u00e5rsager til ulighed og fattigdom. Det betyder \u00f8get fokus p\u00e5 uddannelse, sundhed og infrastruktur i udviklingslande \u2013 ikke bare som velg\u00f8renhed, men som investeringer i vores f\u00e6lles fremtid.<\/p>\n\n\n\n Fattigdom og klimakampen kan forenes<\/strong><\/p>\n\n\n\n En ofte h\u00f8rt undskyldning for at s\u00e6nke tempoet i fattigdomsbek\u00e6mpelsen er hensynet til klimaet. Men rapporten viser, at det er en falsk mods\u00e6tning. Bek\u00e6mpelse af ekstrem fattigdom vil kun \u00f8ge de globale emissioner marginalt \u2013 mindre end 5 procent i forhold til 2019-niveauet. De fattigste lande bidrager allerede minimalt til de globale emissioner, og det er uretf\u00e6rdigt at lade dem betale prisen for en klimakrise, de knap har bidraget til. Derimod skal vi st\u00f8tte disse lande i en gr\u00f8n omstilling, der samtidig l\u00f8fter dem ud af fattigdom.<\/p>\n\n\n\n Opfordring til handling<\/strong><\/p>\n\n\n\n Det internationale samfund m\u00e5 og skal reagere. Der skal handles politisk, \u00f8konomisk og socialt. Danmark har historisk set v\u00e6ret en st\u00e6rk fortaler for international solidaritet og udviklingsbistand. Vi har et ansvar for at skubbe p\u00e5 de globale beslutningstagere og sikre, at udviklingsbistand bliver prioriteret, og at de midler, der investeres, ogs\u00e5 n\u00e5r de rigtige projekter og mennesker. Klimakampen og kampen mod fattigdom er to sider af samme sag, og vi har ikke r\u00e5d til at forsinke l\u00f8sningerne.<\/p>\n\n\n\n Tid til at tage ansvar<\/strong><\/p>\n\n\n\n Vi st\u00e5r ved en skillevej. Enten accepterer vi, at millioner af mennesker forbliver i ekstrem fattigdom, eller vi forener os om en f\u00e6lles vision: en verden fri for fattigdom p\u00e5 en beboelig planet. Lad os ikke svigte dem, der har allermest brug for det. Verdensm\u00e5lene er inden for r\u00e6kkevidde, men kun hvis vi handler nu.<\/p>\n\n\n\n Danmark \u2013 og verden \u2013 m\u00e5 st\u00e5 sammen. Tid til at tage ansvar er nu.<\/p>\n\n