Nu har vi nået 126 medlemmer. Hav tålmodighed med medlemssystemet.
Det er med kæmpe taknemmelighed Midpoints bestyrelse i dag modtog besked fra vores kasserer om, at der nu er over 100 betalende medlemmer af vores organisation.
Vi har fortsat brug for yderligere 200 medlemmer, for at kunne søge om fradragsret for gaver I giver til Midpoint. Så fortsæt det vigtige arbejde med at spørge din omgangskreds om at blive medlemmer. I kan melde jer ind ved at trygge øverst på hjemmesiden: “Bliv Medlem”.
Nogle af jer har meldt jer ind, men ikke modtaget en takkemail – som ellers bliver sendt automatisk ud til jer, så snart vi har modtaget de 100 kr. i kontingent. Det kan både skyldes, at mailen er sendt fra vores system, og dit mailprogram kan tro det er Spam. Så kig i dit Spamfilter. Det kan også være fordi mail sendt fra et medlemssystem bliver fjernet online afhængig af hvilken mailudbyder, du bruger.
Vi arbejder hele tiden på at lære vores nye medlemssystemer at kende. Vi bruger nogle helt nye systemer, som kan rigtig meget ift. fundraising og medlemspleje, fordi vi bare drømmer om at få god kontakt til jer, der har meldt jer ind. Men hav tålmodighed med os til vi får justeret disse systemer til danske forhold. Du kan også selv godkende, når der kommer mail fra os, så de automatisk kommer ind.
Du kan i stedet vælge at følge os på LinkedIn her: https://www.linkedin.com/company/midpointdk og her på hjemmesiden.